Nyheder20. august 2021

Skole dropper udskældt forbud mod crop tops

Det bliver igen tilladt for eleverne på Firehøjeskolen i Vejle at vise maven frem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200826-202722-5-1920x1397we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Fra mandag er der ikke længere forbud mod at vise maveskind i crop tops for eleverne på Firehøjeskolen i Vejle Kommune.

På et skolebestyrelsesmøde har skolen nemlig besluttet, at droppe forbuddet.

Det bekræfter Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for, at vi på Firehøjeskolen har et personale og en ledelse, der sikrer et højt fagligt niveau og lærer de unge mennesker om adfærd og dannelse og lærer dem at reflektere over den verden, som de er en del af, siger konstitueret skolebestyrelsesformand Mads Thomsen.

- Vi har som skolebestyrelse fuld tillid til personalet og ledelsens kompetencer.

- Det er skoleledelsen, der skal sætte rammerne for undervisningen, men ifølge folkeskoleloven fastsætter skolebestyrelsen principper og ordensregler for skolen. Det har ikke været tilfældet i denne konkrete sag, og det er selvfølgelig beklageligt. Skolebestyrelsen har nu diskuteret sagen, og vi er enige om, at der ikke skal være regler for, hvordan eleverne skal gå klædt i skoletiden.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Tv-vært Sofie Linde var blandt de danske kendisser, der kort tid efter nyheden om det indførte forbud, meldte sig ind i crop top-debatten.

- Det er bar' en mave. Og det er i hvert fald ikke pigernes ansvar, at deres skoleinspektør og drengene i klassen ikke kan koncentrere sig, når de ser en navle, skriver Linde på Instagram.

Også sangerinden Anna David, twerkdronningen Louise Kjølsen og Anna Seneca meldte sig på banen for at kritisere skolens crop top-forbud.

Sponsoreret indhold