Nyheder14. april 2009

Skilt ved fødslen

Ligheden mellem Lise-Lotte Lohmann og Jeanett Ørtoft er slående. Nogle vil måske mene skræmmende
Lise-Lotte Lohmann til venstre og Jeanett Ørtoft til højre
Lise-Lotte Lohmann til venstre og Jeanett Ørtoft til højre
 Foto: All Over

Der er 23 år og omtrent samme antal kilo mellem 30-årige Jeanett Ørtoft og 53-årige Lise-Lotte Lohmann, men ellers kan man knap kende forskel på de to brunetter.

Lise-Lotte tjener til dagen og vejen som bakkesangerinde og foredragsholder, mens hendes yngre kloning lægger makeup på de kendte og går i byen.

Derfor er der heller ikke de store chancer for at komme til at forveksle de to madammer. De kommer nemlig i vidt forskellige miljøer.

Jeanett Ørtoft hænger sammen med Susan K og kommer på steder som Luux og Nasa, mens Lise-Lotte Lohmann hænger sammen med Dot Wessman og ofte ses på steder som Bakkens Hvile og Grøften.

Så hvis du mener, at du er rendt ind i Jeanett Ørtoft på en bodega, skal du måske tage et ekstra kig, for mon ikke den syngende brunette i virkeligheden viser sig at være tvillingen Lise-Lotte Lohmann?

Sponsoreret indhold