Nyheder9. december 2015

Parterapeut: Skilsmisse kan være det bedste for Jes

Det er hårdt at blive skilt, men det kan være det bedste, mener en ekspert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jes.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Efter et par års ægteskab skal TV-værten Jes Dorph-Petersen skilles fra sin kone Louise. Parret fungerer bedst som venner. Det forklarede begge hovedpersoner på Facebook, men vil ellers ikke kommentere skilsmissen.

Ifølge en ekspert skal forklaringen formentlig findes i, at Jes Dorph-Petersen er blevet en anden efter sin alkoholbehandling.

- Når man ikke har været sammen i så mange år, er det lettere at smutte fra hinanden. Og det er måske det helt rigtige at gøre. Når forelskelsesfasen er overstået, bliver virkeligheden ofte en anden. Især når man kæmper mod afhængigheder. Når man fjerner afhængigheden, bliver man en anden end dengang man mødtes. Når man er alkoholafhængig drikker man følelserne væk. Så kommer de pludseligt, når man holder op. Det kan gøre det svært at finde ud af dem. Derfor er det godt at vikle sig ud af følelserne, og hver især finde ud af, hvad man føler. Så kan man altid finde sammen igen, siger sexolog og parterapeut Joan Ørting til SE og HØR.

Den kendte TV 2-mand er langt fra alene om at biddrage til skilsmissestatistikkerne. Det er fordi, flere og flere bliver opmærksomme på, at man skal elske sig selv før man kan elske andre, mener Ørting.

- Jeg tror, vi er ved at finde ud af, at vi ikke egner os til det gammeldags ægteskab mere. Vi bliver nødt til at stå i vores eget lys og turde være alene, før vi kan være sammen med en anden. Vi skal selv lære at fylde vores kærlighedsbeholder op, så vi kan møde en partner med en fyldt kærlighedsbeholder, siger hun.

Ifølge Danmarks Statistik blev 19.639 par skilt i 2014. Det er en stigning på 44 procent i forhold til 1999.

Sponsoreret indhold