Nyheder23. august 2011

Skattesnyd, mig? Jeg er jo bare model

Den blonde Camilla Vest Nielsen fralægger sig ethvert ansvar i anklagerne om skattesnyd for flere millioner
Camille Vest Nielsen står anklaget for skattesnyd for millioner
Camille Vest Nielsen står anklaget for skattesnyd for millioner
 Foto: All Over

Camilla Vest Nielsen står anklaget for i en årrække at have snydt skattefar for et større millionbeløb.

Men på trods af den alvorlige beskyldning var det et noget tyndt forsvar, modellen ifølge Ekstra Bladet kom med, da hun i går skulle afgive forklaring i retten i Helsingør.

Camilla Vest Nielsen forklarede, at hun bare var model, og derfor havde overladt økonomien til nogle revisorer, som skulle tage sig af pengesagerne.

God til at gå på catwalk

- Jeg har jo levet et liv, hvor jeg bare har fået at vide af mine revisorer, at jeg bare skulle skrive under, og så har jeg ikke tænkt mere over det. Det, kan jeg godt se, var dumt, men det var sådan, jeg levede mit liv. Jeg var jo bare model, det var jo det, jeg var god til, lød det spage forsvar fra den blonde model.

Alt i alt skulle Camilla Vest Nielsen have snydt for 6,6 millioner kroner i skat.

Sponsoreret indhold