Skattevæsenet og Udbetaling Danmark bruger blandt andet såkaldt geolokationsdata til at kontrollere, om borgere snyder med tilskud, afdrag og ydelser.
Det skriver Politiken, der har fået en aktindsigt i det offentliges brug af kunstig intelligens.
Ifølge avisen samler offentlige myndigheder formentlig ikke selv lokationsdata. De bliver nok snarere købt af teleselskaber, hjemmesider eller apps, som indsamler dem.
Skat og Udbetaling Danmark har lov at bruge data fra "offentligt tilgængelige kilder". Skatteministeriet vil ikke svare Politiken på spørgsmål om, hvor deres geolokationsdata stammer fra, og hvordan de bliver brugt.
Til mediet siger Anja Møller Pedersen, der forsker i privatlivsbeskyttelse på Institut for Menneskerettigheder, at hun godt kan forestille sig, at myndighederne må bruge dataene på lovlig vis.
Indsamlingen af data skal dog ske for en afgrænset gruppe borgere, og indgrebet skal være rimeligt i forhold til den kriminalitet, de mistænkes for. Samtidig peger hun på spørgsmål om dataenes ophav og ægthed.
Juridisk direktør i Skattestyrelsen, Katrine Ledam Rasmussen, fortalte tirsdag, at styrelsen kun offentliggør "overordnede oplysninger" om styrelsens kontrol.
Det er, fordi "mere detaljerede oplysninger vil kunne misbruges af virksomheder og borgere, der bevidst forsøger at bryde reglerne og undgå at betale korrekte skatter og afgifter".
Skattestyrelsen afviser at oplyse formålet med 16 ud af 25 AI-systemer, mens de i syv af AI-systemerne ikke vil oplyse, hvilke typer af personoplysninger der udgør datagrundlaget.
- Det er ikke noget nyt eller særligt for modeller, der bruger kunstig intelligens, at Skatteforvaltningen ikke offentliggør oplysninger om kontrol, lyder det fra Katrine Ledam Rasmussen.