Nyheder4. juni 2014

Sissels Charlottenlund-villa solgt

Se hvad den norske sanglærke fik for luksushuset nord for København
Af af
Sissel Kyrkjebø har tjent 2,4 mio. på Charlottenlund-villaen.
Sissel Kyrkjebø har tjent 2,4 mio. på Charlottenlund-villaen.
 Foto: All Over



Efter halvandet år på markedet har den norske sanglærke, Sissel Kyrkjebø, fået solgt sin luksusvilla i Charlottenlund nord for København, rapporterer Boliga Kendte.

LÆS OGSÅ: Sissel kan ikke sælge huset

Hun måtte give et nedslag i prisen på 900.000 kroner, men kan dog alligevel glæde sig over et ganske pænt overskud på handlen.

LÆS OGSÅ: Har endelig solgt sin lejlighed

Huset var oprindelig udbudt til salg for 9,5 millioner kroner, men endte med at gå for 8,6 millioner.

Men da Sissel Kyrkjebø købte huset tilbage i 2004, stod der 6,2 millioner kroner på slutsedlen.

Det giver en gevinst på 2,4 millioner kroner til Kyrkjebø, der er skilt fra den danske entertainer Eddie Skoller og som har boet i Danmark de seneste 20 år.

LÆS OGSÅ: Sissel sætter villaen til salg

Den nu solgte villa var på 234 kvadratmeter og indeholder blandt andet en højloftet kælder, som er indrettet til beboelse, spisestue, opholdsstue med pejs, biblioteks/tv-stue og jacuzzi.

Sissel Kyrkjebø har gennem sin sangkarriere tjent mellem 75 og 100 millioner norske kroner, vurderer den norske avis, Verdens Gang.

Sponsoreret indhold