Nyheder24. oktober 2008

Sissel Kyrkjebø: Single igen

Den norske sanglærke har brudt med sin kapelmester, Kjetil Bjerkestrand, som hun også dannede par med privat
Skønne Sissel er atter en fri fugl
Skønne Sissel er atter en fri fugl
 Foto: All Over

Når Sissel Kyrkjebø i næste uge går på scenen i Tivoli i København er det ikke længere med sin mangeårige kapelmester bag klaveret.

39-årige Sissel og 53-årige Kjetil har ellers været nære venner i over 25 år og det lykkedes dem længe at holde det hemmeligt, da de blev kærester i 2006 efter Sissels brud med Eddie Skoller.

Men nu er det altså blevet offentligt at det romantiske forhold mellem den musikalske duo er slut, skriver seher.no.

Sissel bor igen alene med sine to døtre Sarah, 9, og Ingrid, 12, som hun har sammen med Eddie Skoller.


Sponsoreret indhold