Sisse Fisker: Tid til romantik
Efter flere måneder med kvalme er Sisse Fisker kommet op til overfladen med ny energi og masser af kærlighed.
- Jeg er blevet mere kærlig, efter jeg er blevet gravid. Vi går bare og er så glade, fortæller TV-værten, der også afslører, at det er et planlagt ønskebarn, hun venter med kæresten Sune Mortensen.
Selv om der ikke er meget bule på maven, er den smukke TV-vært gravid i 4. måned. Hun havde taget de helt stramme jeans på til premieren på filmen "Simon og Malou".
- Jeg regner med at gå på barsel et par måneder inden fødslen til marts, men måske skal jeg arbejde bag kameraet i begyndelsen af det nye år, siger den 33-årige vært, der glæder sig "helt vildt" til at blive mor.
Det er ikke kun deres første barn, parret kan se frem til i det nye år. Sisse og Sune, der har kendt hinanden i 3 år, skal nemlig også giftes.