Sisse Fisker: Så omfattende er min rygoperation

Sisse Fiskers skal snart opereres

Sisse Fiskers skal snart opereres

Foto: Dan Mariegaard

Fem år i smertehelvede med en ryg, der slet ikke har villet, som Sisse Fisker ønskede, er forhåbentlig snart slut for TV-værten.

Efter hun fødte sønnen Isak, begyndte smerterne i ryggen og dermed fulgte utallige undersøgelser.

Først ved en MR-scaning blev det klart, at smerterne - der var så voldsomme, at hun til tider måtte spise smertestillende medicin for at passe sit job på DR - skyldes såkaldte Modic-forandringer, der er en betændelsestilstand i ryggen.

Sisse har gennemgået massevis af behandlinger, men nu venter en omfattende operation.

De seneste par dage har Sisse Fiskers fans kunnet følge hendes forberedelser op til det store indgreb, der betyder, at hun har gået sin sidste tur i 2016.

I en video, som brunetten har lagt op på Facebook, afslører Sisse alt om operationen.

- Jeg sidder lige og læser de sidste detaljer om operationen. Jeg skal have taget min discus ud, som er ødelagt, og så skal jeg have sådan et stivgørende element sat ind. Den er lavet af noget knogle fra en hoftepatient. Og så skal jeg have to skruer ind i hver ryghvirvel, der ligger rundt om, så det kommer nok til at gøre lidt nas, lyder det fra den håbefulde mor til to.

Vi ønsker Sisse Fisker alt mulig held og lykke.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close