Nyheder11. juni 2021

Simpel test: Er din kat eller hund klog?

Er din firbenede ven smart i en fart? En simpel test kan nu langt om længe give dig svaret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/er_din_kat_klog.jpg
 (Foto: TikTok)

Måske kan din hund give pote, og din kat sige miaw.

Men er din firbenede ven egentlig sådan rigtig klog?

Ja, ofte har os kæledyrsejere nok stirret ind i deres bedårende øjne og tænkt: Hvad foregår der egentlig inde i ”maskinhuset”?

Vi får nok aldrig det endegyldige svar, men nu kan en simpel test alligevel afsløre lidt om vores firbenede venner.

Testen – der blot kræver en væg og et ”løfteegnet” kæledyr – kan nemlig afsløre, om din kat eller hund er klog.

Obs! Testen egner sig desværre ikke til din fisk eller fugl.

Sådan gør du:

- Løft din kat eller hund (hold gerne omkring dens overkrop)

- Placer den langsomt mod en væg

- Se, hvad den gør med sine forpoter

Er din hund eller kat klog og vaks, stritter den straks poterne ud, når den nærmer sig væggen.

Er din bedste ven derimod mindre klog, lader den sig bare ”splatte” ind mod væggen.

Det er en TikTok-bruger, der nu deler den smarte og simple test.

Og som du kan se i videoen herunder, er det ikke alle hendes katte, der er smart i en fart.

Sponsoreret indhold