Nyheder22. december 2008

Simone: Kørte ræs med Jason Watt

Den kønne og bilglade sangerinde fik sit livs køretur – og en guldplade
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/simone-jason1-jpg.jpg
 Foto: Thomas Borgberg

- Det er bare helt vildt. SÅ stort. Det er den bedste julegave, jeg kunne få. Og Jason - du er bare for sej, jublede Simone, efter hun var blevet hevet flere gange rundt på Sjællandsringens køretekniske anlæg i Roskilde med den erfarne racerkører ved rattet i hans toptunede Seat.

Simone var ganske uvidende blevet kørt til Sjællandsringen, hvor Jason Watt ventede - klar til at tage Simone med på sit livs køretur
- i høj fart på langsiden og kontrolleret slinger på glatbanen!

Simone, som i øjeblikket hitter med sin fjerde cd, "Devoted To You", er vild med biler! Og cd'en har allerede solgt til guld, og det var anledningen til den hæsblæsende tur med Jason.

Guld i bagagerummet!

Efter en vild tur som passager i Jason Watts bil var der nemlig endnu en overraskelse i posen til Simone, som
velfortjent kunne overrækkes en guldplade for salget af over 25.000 eksemplarer af "Devoted To You",
hvor Simone fortolker filmballader.

Dermed når Simone op på langt over 200.000 album i sin korte karriere. Så hun har også snildt råd til at dyrke den ellers så kostbare motorsport, hvis hun ville.

Men det kommer nok til at knibe med tiden, da hun i det nye år skal ud på en lang række koncerter rundt om i landet.

Læs mere i ugens SE og HØR, der er på gaden i dag mandag, og se flere billeder.

Sponsoreret indhold