Nyheder3. februar 2008

SIMON MATHEW: DET ER FOR FEDT

Den 24-årige sanger var jublende lykkelig efter, at han havde vundet finalen i årets Melodi Grand Prix
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/simamgp2-jpg.jpg

Køb "All Night Long" som ringetone HER

Med sangen "All Night Long" sang den 24-årige charmetrold sig direkte ind i danskernes hjerter ved årets Melodi Grand Prix finale.

Allerede efter tre af regionernes stemmer, var det klart at Simon Mathew havde givet alle de andre finalister baghjul.

- Det er helt uvirkeligt det her, udbrød en glad Simon Mathew kort efter sejren, hvor han blev fejret på scenen i Forum Horsens med blomster og blitzlys.

Simon skal repræsentere Danmark ved årets internationale Melodi Grand Prix, der afholdes i Beograd til maj. Det er dog knap gået op for den glade vinder .

- Lige nu er jeg stadig helt i chok over, at jeg overhovedet er kommet så langt, som jeg er. Men når jeg står i Beograd, er jeg sikker på, at mine nerver ser lidt anderledes ud, spår sangeren, der heller ikke er bleg for at love, at han kan bringe Danmark tilbage til første divisionen af det internationale Melodi Grand Prix.

Simon Mathew erkender dog, at han ikke kommer til tops udelukkende ved at synge godt og se lækker ud.

- Jeg vil gøre mit bedste. Jeg vil fyre den af og gøre alt hvad jeg kan, siger det unge multitalent om udfordringen til det internationale Melodi Grand Prix. Sangeren har allerede planlagt hvordan han og bandet skal nå til tops:

- Vi kan levere en fest, som aldrig er set før, smiler Simon Mathew stort og selvsikkert.

Simons fest startede allerede lørdag nat, hvor sangeren og hele hans band fejrede sejren "All Night Long"

Se det eksklusive WEB-TV interview med Simon Mathew her på torsdag og læs hele den store Grand Prix-reportage i ugens blad.

Sponsoreret indhold