Nyheder10. oktober 2010

Simon Kvamm: Millionær

”Nephew”-forsangeren skovler penge ind
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/musik/oktober/simon-kvamm-millionaer-jpg.jpg
 Foto: All Over

Den jyske hitmager og komiker Simon Kvamm er en ren præmiegris.

Det seneste regnskab fra sangerens firma "Walkie Talkie Boy ApS" viser nemlig et overskud på intet mindre end 1.368.110 kroner. Dermed har han vendt sidste års underskud på et par hundrede tusinde, til et imponerende overskud. Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Simon Kvamm: 3 dages bryllupsfest

Det betyder også, at den jyske gulddreng nu er god for cirka 6 millioner danske kroner. Og Simon er godt klar over, hvad han selv er værd - derfor har han bevilliget sig selv en månedsløn på cirka 114.000 kroner.

- Jeg synes sgu ikke, at jeg bare har siddet i held. Jeg har arbejdet pisse hårdt og haft alle mulige kampe med mig selv og omverdenen. Men jeg føler mig privilegeret. Jeg føler mig meget ydmyg over, at jeg er kommet igennem med mine ting. Men at jeg er kommet dertil, skyldes ikke held. Det er fortjent. Det synes jeg, har Simon Kvam tidligere fortalt til magasinet Euroman.

Læs også: Nephew: Fantastiske videoer (link fjernet)

"Nephew"-forsangeren bor til daglig i en 130 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg, som han købte for tre år siden til 4,5 millioner, sammen med sin kone Stine Ellerbæk. Parret har sammen datteren Elinor og venter deres andet barn.







Sponsoreret indhold