Nyheder 16. juli 2017

Simon Emil Ammitzbøll: Viser sin nye kæreste frem

Politikeren Simon Emil Ammitzbøll ankom hånd i hånd med sin nye kæreste – som han nu drager på sommerferie med.
(Foto: Mikael Rieck)

Det vakte stor opsigt, da økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance for nylig afslørede, at han havde fået en kæreste.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Især fordi der – i modsætning til tidligere – nu var tale om en kvinde: Hans tidligere kollega Kristine Bille.

Til premieren på ”Spider-Man: Homecoming” i Imperial i København viste den nyforelskede politiker så for første gang sin kærlighed frem, da parret ankom hånd i hånd.

Se billedet af parret nederst i artiklen

– Jeg tror, vi var forberedte på, at det ville ske (vække opsigt, red.). Mere naive er vi heller ikke, lød det med et smil fra 39-årige Simon Emil, som er blevet mødt med ”megen kærlighed og mange søde kommentarer”, efter at han fortalte om sin nye kæreste.

– Jeg synes også, at folk har været overvældende kærlige, rare og søde, tilføjede 34-årige Kristine Bille.

– Er I flyttet sammen?

– Nej, men vi ses jo rigtig meget, fortalte Simon Emil og fortsatte:

– Nu må vi jo se, hvad tiden bringer. I første omgang skal vi på ferie sammen, sagde han og afslørede, at turen går til Frankrig. Politikeren mistede i august sidste år sin mand, Henning Olsen, som døde af kræft.

Foto: Kaspar Wenstrup

Simon Emil Ammitzbøll strålede af lykke sammen med kæresten Kristine Bille (Foto: Kasper Wenstrup).

Sponsoreret indhold