Nyheder 23. januar 2010

Simon Cowell: Vil have ”Twilight”-stjerne

Den tidligere ”American Idol”-dommer er ivrig efter at indgå en pladekontrakt med Robert Pattinson
En kommende pengemaskineduo?
En kommende pengemaskineduo?
Foto: All Over

Simon Cowell er kendt for at være dygtig til at få øje på talent. Og ikke bare talent, men talent, der kan generere penge - masser af penge.

Det regner den 50-årige tidlige "American Idol"-dommer med, at "Twilight"-stjernen Robert Pattinson kan - og ifølge engelske medier har han nu tilbudt ham en pladekontrakt, hvor 23-årige Pattinson stort set selv kan få lov at vælge beløbet.

Problemet er bare, at flere andre pladeselskaber også har vist interesse for Pattinson, der selv er noget lunken ved Cowells tilnærmelser.

- Robert er ikke helt med på at blive lavet om til en stor popstjerne, for han tager sin musik vældig seriøst. Han er lidt forsigtig med at skrive under hos Simon, som selvfølgelig er forbundet med pop, siger en kilde tæt på "Twilight"-skuespilleren.

Pattinson fik sit gennembrud som Edward Cullen i "Twilight"-filmene. Men han er også en passioneret musiker, der spiller både klaver og guitar, og som skulle have en udmærket sangstemme.

Sponsoreret indhold