Nyheder5. september 2009

Simon Cowell: Jeg savner Paula

Den skarpe brite indrømmer, at American Idol aldrig bliver det samme uden sin tidligere meddommer
Simon Cowell må klare sig uden Paula Abdul i næste sæson af det populære show
Simon Cowell må klare sig uden Paula Abdul i næste sæson af det populære show
 Foto: All Over

Inden længe starter den 9. sæson af American Idol, men for første gang er Paula Abdul ikke en af dommerne. Det annoncerede hun tidligere på sommeren.

Randy Jackson og Kara DioGuardi er stadig dommere sammen med showets "Godfather" Simon Cowell, der erkender, at American Idol ikke er det samme uden Paula Abdul.

- Det bliver… anderledes. Det er som at sammenligne gulerødder og bananer, siger 49-årige Cowell og fortsætter:

- Jeg vil ikke blandes ind i sagen om Paulas afsked. Men jeg vil helt sikkert savne hende.

Selvom Cowell kommer til at savne Abdul, kan han dog se frem til blandt andre Victoria Beckham, Katy Perry og Shania Twains selskab, da de alle skal optræde som kendis gæstedommere.

Sponsoreret indhold