Nyheder28. november 2014

Silas og Sara Maria vandt: Nu skal vi have en masse bajere

Fredag aften blev årets Vild med dans-vinder fundet
Af af
Så er vinderen af dette års Vild med dans fundet
Så er vinderen af dette års Vild med dans fundet
 Foto: Claus Poulsen



Det kunne næsten ikke have været mere spændende, da Vild med dans-finalen langt om længe blev skudt i gang fredag aften.

3.000 publikummer heppede, hujede og klappede til den store guldmedalje, og de fire dommere var bestemt heller ikke nærige med karaktererne, efter at de to Vild med dans-finalister havde givet alt, hvad havde på dansegulvet. I alt blev der givet hele 230 point!

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/599ed95cecbd4ebc8dd8b9121117d74a.jpg



Øjeblikket, hvor Sara Maria og Silas blev kåret som vinder af 11. sæson af Vild med dans (Foto: Claus Poulsen)


Men der kan som sagt kun være én vinder i Vild med dans, og det blev - måske ikke helt overraskende - Silas og Sara Maria, der løb med det fornemme Vild med dans-trofæ.

- Det er så vild en følelse, tak for kaffe! Jeg er så glad for at kunne opleve det her sammen med min mand. Og freestylen var flødeskummet, lød det fra en yderst glad og rørt Silas.

- Vi har ikke drukket øl i tre måneder, så nu skal vi ud og have en masse bajere!, lød det grinende fra Silas.

Parret imponerede hele vejen igennem - og fik toppoint fra alle dommerne for to af deres tre finale-danse.

Johannes & Claudia var det første finalepar på gulvet i en jive, som høstede rene 9-taller fra de fire dommere. Deres konkurrenter Silas & Sara Maria fik toppoint hele vejen igennem for deres første præstation på gulvet, hvor de imponerede med en rumba danset til 'I See Fire'.

De fleste havde nok allermest set frem til finalisternes freestyle - for det er her, at danserne for alvor har mulighed for at lade fantasien få frit spil. Og sådan var det bestemt også i finalen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/813171a2b8514cf4944b96f83b43cfbb.jpg



Sara Maria på vej højt til vejrs i parrets freestyle dans fredag aften (Foto: Claus Poulsen)


Johannes & Claudias freestyle blandede både det romantiske med det rå og høstede i alt 38 point. Igen kunne konkurrenterne Silas & Sara Maria høste toppoint for deres præstation, hvor specielt Sara Maria imponerede, da hun svævede højt oppe i et tov.

Finaleshowet i Horsens var også ganske specielt, for det var første gang i Vild med dans-historien, at et ægtepar konkurrerede mod hinanden. Og det var noget, som passede Silas fint:

- Det er drømmefinalen for mig. Det har jeg håbet på, lige siden vi fandt ud af, at Johannes skulle være med, sagde 31-årige Silas i sidste uge.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6ad6fca4fe06493bbaf3ef16a52f6432.jpg



Claudia og Johannes i deres freestyle-dans (Foto: Claus Poulsen)


Begge par skulle danse showdans og en freestyle, mens seerne havde valgt, at Johannes og Claudia skulle danse jive og Sara Maria og Silas skulle danse rumba.

Det er femte gang, Silas Holst har nået en finale i Vild med dans og anden gang, han vinder. I 2011 vandt han sammen med Sophie Fjellvang-Sølling.

Undervejs er nydansere som tidligere sundhedsminister Astrid Krag, badmintonspiller Tine Baun og skuespillerinder Paprika Steen også blevet sat til vægs af vejrpigen og Silas Holst.


Sponsoreret indhold