Nyheder 13. marts 2002

SIKKE NOGET LORT

Kunstnere har det ligesom advokater, læger, skuespillere, journalister og andet godtfolk. Det er umuligt at få dem til at kritisere deres egne kolleger offentligt. Anderledes er det, når de sidder med en hyggepilsner uden for referat. Så elsker den type mennesker at sladre om deres egne cirkler, og her bliver der ikke lagt fingre imellem. Så kan man høre udtryk som ”Sikke noget lort”, ”Skandale” og ”Ikke mine ord igen”.

Det gælder i hvert fald for ovennævnte erhvervsgrupper, og det gælder sikkert også for mange andre. I den aktuelle sag ville SE og HØR gerne have nogle etablerede kunstnere til at give deres uforbeholdne kritik af de nærmest majestætsfornærmende portrætter, som en ung debutant har fået med på Charlottenborgs Forårsudstilling. Det kunne ikke lade sig gøre. Alle har selvfølgelig en mening, men de holder den for sig selv. I den forbindelse føler jeg mig meget privilegeret ved at have adgang til at sige min helt personlige mening i Danmarks største blad, og det gør jeg så: Jeg synes, de fem portrætter af de kongelige er noget lort! Så er det sagt, men se billederne på side 14-15 og døm selv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de velmenende mennesker, der med jævne mellemrum beskylder SE og HØR for at drive rovdrift på kongehusets medlemmer. Vi bliver ofte beskyldt for spekulation, og netop dette ord bliver aktuelt for mig, når talen falder på Charlottenborgs højkulturelle udstilling. Både den unge debutant og censurkomiteen ved da udmærket, at opmærksomheden bliver større, når man kan blande kongefamilien ind i sagen. Jeg giver ikke fem flade madpakker for, at man kalder det kunst. Velkommen i klubben af spekulanter, Charlottenborg. Vi tales ved i næste uge

Sponsoreret indhold