Nyheder25. juli 2018

Sigurd Barrett har friet: Hun sagde ja

Den 51-årige musiker og entertainer Sigurd Barrett faldt på knæ for sin skønne 27-årige Heidrun, og nu skal de giftes næste sommer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sigurd_barrett_0.jpg
 (Foto: Privat)

- Jeg skal giftes, nærmest vælter det ud af Sigurd Barrett.

Ingen tvivl om, at nyheden syder og bobler som glæde i ham.

Han og Heidrun Petersen har boet sammen i tre år, så beslutningen har været lidt undervejs.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sigurd_barrett_4_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Heidrun er musiker ligesom Sigurd, og aftenen for ø-frieriet gav de en improviseret koncert sammen tilbage på fastlandet. – Det er første gang, så det var en meget improviseret prøveballon. Men vi blev faktisk hyret på stedet til to job, henholdsvis i en kirke og på en højskole, fortæller Sigurd. (Foto: Dan Mariegaard)

– Man skal føle sig sikker, og det skal foregå rigtigt, så jeg har givet mig god tid. Men nu var tiden rigtig.

– Det kan ikke blive ved med at være på prøve. Skal det være, eller skal det ikke? Og det skal det, for hun sagde ja.

– Heldigvis var hun ikke et sekund i tvivl, siger han.

Frieriet foregik på den lille ø Nekselø lige over for parrets nyindkøbte sommerhus ved stranden i Havnsø ved Kalundborg.

– Jeg overvejede, om jeg skulle falde på knæ i Rom eller Paris, men valgte at gøre det på hjemmebane under en picnic på netop den ø, vi har udsigt til fra sommerhuset, fortæller musikeren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sigurd_barrett_3_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

Brylluppet skal stå engang næste sommer.

Der er meget at planlægge – blandt andet, om det skal foregå i Danmark eller på Færøerne, hvor Heidrun stammer fra.

– Lige nu er vi bare topglade.

– Det føles så rigtigt at have truffet den beslutning.

Sponsoreret indhold