Hun sagde ja: Signe Vadgaard forlovet

Signe Vadgaard

Signe Vadgaard

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Signe Vadgaard, 33, har fået et ferieminde, hun nok aldrig glemmer. 

Hun og kæresten Cathrine nyder lige nu solen på Zanzibar i Tanzania, og med udsigt til palmer og turkisblåt hav blev de to kvinder forlovet. Det afslører sportsværten selv på sin Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Hun sagde ja

Et opslag delt af S I G N E V A D G A A R D (@signevadgaard) den

- Hun sagde ja, skriver TV-værten til billedet af en hånd med en diamantring og antyder, at det altså er Signe selv, der har været på knæ for kæresten Cathrine. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Ja ok det er ikke vores bil, men ellers går det godt. #miaogsøren

Et opslag delt af S I G N E V A D G A A R D (@signevadgaard) den

I et interview med ALT for damerne fortalte Signe Vadgaard, hvordan hun sprang ud som lesbisk for åben mikrofon, da hun var radiovært på P3. 

Hun sprang ud i 2014 i forbindelse med, at morgenværterne på P3 ville lave gimmicken "Go' Morgen P3 springer ud for Putin". 

- Vi ville gerne lave et statement og give alle homoseksuelle en stor krammer, og det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke sagde noget, når jeg nu var med på holdet, fortalte Vadgaard dengang til ALT for damerne

Til dette års vinter-OL fortalte Signe Vadgaard til SE og HØR, at hun ville savne sin kæreste Cathrine forfærdeligt, da hun skulle til Sydkorea for at dække vintersport.

– Jeg har lige snakket med min kæreste om det, og det bliver helt forfærdeligt at skulle være væk fra hinanden, fortalte den tidligere P3-vært, da SE og HØR mødte hende til pressemødet for Kanal 5’s dækning af vinterlegene.

Selv om det pinte Signe at skulle være så langt væk fra sin udkårne i en måned, var hun sikker på, det nok skulle gå.

– Vi skal nok overkomme det, men jeg har aldrig prøvet at være væk fra hende i så lang tid, fortalte den blonde sportsvært.

Mange atleter fik besøg af børn og familie, når de var væk til en stor turnering som OL, men så heldig var det smukke stjernefrø ikke.

– Jeg får ikke besøg af hende – det havde vi ellers snakket om, sagde fodboldpigen, der var kommet en smule på glatis med de mange vintersportsgrene, som hun ikke havde det store kendskab til endnu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close