Nyheder30. oktober 2009

Signe Lindkvist: Vild med stripperbutik

Børne-TV-værten shopper ofte og gerne i en fræk forretning på Vesterbro
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/oktober/signelindkviststripperbutik-jpg.jpg
 Foto: All Over

Den 35-årige børne-TV-vært inviterer indenfor i sit klædeskab i ALT for damerne og afslører blandt andet, at hendes yndlingsbutik er stripperbutikken Parfumeri Paris, der ligger på Vesterbrogade.

- Jeg har aldrig mødt andet end liderbassemænd og strippere i forretningen, og deres sko er fantastiske. Jeg overlevede hele "Cirkus Summarum" i et par derfra på 12 centimeter, forklarer blondinen.

Signe Lindkvist kommer ofte i butikken, for hun elsker sko. Faktisk har hun hele 20-25 par stiletter, mens kun et enkelt par flade sko har fået adgang til klædeskabet.

- De blev købt, fordi min kørelærer insisterede på, at jeg ville have nemmere ved at finde koblingspunktet i flade sko, fortæller TV-værten i ALT for damerne.

Sponsoreret indhold