Nyheder2. november 2018

Surt show! Signe Lindkvist er ude af "Vild med dans"

Program 9 blev endestationen for Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen i "Vild med dans".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd_uge_9_tsl_20181102_0573.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Efter en nervepirrende omdans måtte Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen se sig slået og forlade "Vild med dans".

Med blot to programmer tilbage før finalen, vinker det muntre par farvel til det populære fredagsbal.

Signe Lindkvist tog dog det ærgerlige exit med oprejst pande.

- Jeg har det fint. Jeg er ked af det på Thomas' vegne, og jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort det bedre. For han er så sød og rar, sagde den altid glade blondine efter afgørelsen.

Cirkusdirektøren var i aftenens omdans oppe imod Lucy Love og Michael Olesen, som altså stadig kan drømme om at stå på gulvet i Forum Horsens, hvor finalen i "Vild med dans" finder sted den 23. november.

Farvel finale

Selv om finaledrømmene nu er brast, ser Signe Lindkvist tilbage på "Vild med dans" med et smil på læben.

- Jeg heppede faktisk også på Lucy, for jeg synes, hun er den, der fortjener det mest. Hun har været igennem en stor forandring, så jeg er faktisk glad, sluttede en tapper Signe Lindkvist.

Aftenens resultat er dog ikke sket ud fra parrets farverige samba i aften. De stemmer, eller mangel på samme, de fik i aften, er nemlig lagt sammen med stemmerne fra sidste uge, hvor "Vild med dans" afholdte et specielt program i anledning af "Knæk Cancer".

I næste uge er spændingen om muligt endnu højere, når fire par bliver til tre, og vi skal have fundet dette års semifinalister i "Vild med dans".

Se billeder af alle årets deltagere i "Vild med dans" i galleriet:

"Vild med dans"-holdet 2018

Sponsoreret indhold