Nyheder24. august 2023

Siger farvel til Islam: Nu vil Naser Khader være præst

Det tidligere folketingsmedlem Naser Khader er begyndt at læse til præst
(ARKIV) Udenrigsordfører (K) Naser Khader under et doorstep for pressen i Udenrigsministeriet onsdag den 23. august 2017. Tidl. folketingsmedlem Naser Khader fylder 60 år lørdag den 1. juli 2023. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix)
Naser Khader har tænkt sig at konvertere til Kristendommen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Tidligere medlem af Folketinget Naser Khader bliver kristen og vil være præst i folkekirken.

Det fortæller han i et stort interview med Kristeligt Dagblad fredag, hvor han også beskriver sit definitive farvel til islam – den religion, han er vokset op med, og som hele hans kulturelle baggrund er garvet i. Han fortæller også om sit livs værste krise, der indtraf, da fem kvinder anklagede ham for seksuelle krænkelser.

Oplevelserne i den periode var med til at skubbe ham i retning af kristendommen.

"Den sidste tid har været en meget svær periode for både mig selv og min familie. Men måske er der en mening med det hele. Jeg er i hvert fald fuldt bevidst om, at jeg også har mine fejl. Og når jeg siger trosbekendelsen i kirken og forsager Djævelen, er det også en måde at minde sig selv om, hvordan jeg ikke ønsker at være," siger Naser Khader, der nu begynder på den særlige paragraf 1-præsteuddannelse på Københavns Universitet. Det kan han, fordi han i forvejen har en master i teologi.

I det første større interview, han har sagt ja til i to år, siger Naser Khader endvidere, at han har været "for hovmodig" og haft "for høje tanker" om sig selv.

Læs hele interviewet i Kristeligt Dagblad fredag og på K.dk

Sponsoreret indhold