Nyheder4. maj 2009

Siesbye: Smørrebrød til de nybagte forældre

Maries hofdame og Joachims bedste ven var de første til at besøge den nyfødte prins på Riget
Joachim og Maries gode venner Britt og Oscar Siesbye med smørrebrød under armen
Joachim og Maries gode venner Britt og Oscar Siesbye med smørrebrød under armen
 Foto: Thomas Laursen

Oscar og Britt Siesbye ankom ved middagstid til Rigshospitalet for at besøge vennerne Joachim og Marie og se deres lille søn.

Med sig under armen slæbte de på tre store hvide kasser formentlig fyldt med smørrebrød fra mor Ida Davidsens berømte forretning i Store Kongensgade i København.

Parret var meget fåmælt og skyndte sig ind i elevatoren for at undgå den ventende presse.

- Vi er selvfølgelig utroligt glade på Joachims og Maries vegne. Det kunne simpelthen ikke være bedre. Så der skal lyde et stort og hjertelig tillykke herfra til dem, sagde Oscar Siesbye dog tidligere til Berlingske Tidende.

Jokkes privatsekretær Kurt Bache har også været et smut forbi fødestuen for at hilse på de nybagte forældre.

Læs meget mere om den lille nye prins.

Sponsoreret indhold