Nyheder19. juni 2014

Sidste nyt efter ulykken: Nu er Bodils tilstand stabil

Bodil Jørgensen blev i går alvorligt kvæstet efter traktorulykke
Det er stadig uklart, hvordan Bodil Jørgensen præcist kom til skade ved traktorulykken
Det er stadig uklart, hvordan Bodil Jørgensen præcist kom til skade ved traktorulykken
 Foto: All Over



Tidligt onsdag morgen kom den populære skuespillerinde Bodil Jørgensen alvorligt til skade under optagelserne til den nye Lille Per-film.

En traktor, som hun befandt sig på, væltede, og ved ulykken blev hun så alvorligt kvæstet, at hun senere blev indlagt på Odense Universitetshospital efter først at være blevet kørt med ambulance til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen forflyttet til Odende: Se billeder fra ulykkesstedet her

Men selvom Bodil Jørgensen altså blev forflyttet til et mere specialiseret hospital, betyder det ifølge produktionsleder i ASA Film, der står bag Fare til Fire-filmene, Marcela Dichmann, ikke at der er grund til bekymring. Det skriver bt.dk.

- Grunden til, at hun er flyttet til Odense Universitets hospital er, at hun skulle ses af nogle andre læger. Det er ikke noget bekymrende, siger hun til formiddagsavisen.

LÆS OGSÅ: Traktorulykker: Så ofte går det galt

Samtidig kommer hun med opmuntrende nyheder om, hvordan den tilskadekomne skuespillerinde

- Hendes tilstand er stabil, men Bodil Jørgensen og hendes familie har valgt, at de selv vil udtale sig om hendes tilstand, når de er klar til det.

LÆS OGSÅ: Alvorlig ulykke på filmset: Bodil Jørgensen haster på hospitalet

Onsdagens alvorlige ulykke betød, at Tivoli i går måtte aflyse deres sommerrevy 'Tam Tam', hvor Bodil spiller en væsentlig rolle. De øvrige skuespillere ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske.

- Jeg er selvfølgelig sindssygt ked af at høre om hendes ulykke og vil slet ikke tænke på endnu, om vi kan fortsætte uden hende. Selvfølgelig kan vi det, men det vil blive en helt anden forestilling. Nu må vi lige se, hvad der sker, siger Pelle Hebsgaard til mx.dk.

LÆS OGSÅ: Efter "Far til fire"-ulykke: Skuespillerne får krisehjælp

Sponsoreret indhold