Nyheder27. juli 2005

SIDSTE FERIE UDEN BØRN

Som det fremgår af denne uges blad, gasser Mary og Frederik sig rigtig i varmen på vinslottet i sydvestfranske Cahors. De var der også sidste år, men denne sommer er Mary jo så heldigt stillet, at hun har den bedste undskyldning af alle for ikke at skulle trækkes med svigerfars sure varer. Hun kan – helt uden at det bliver pinligt – bare bede om en cola.
https://imgix.seoghoer.dk/media/15df733b1ac44002837d9b961ac2c64d.jpg

Læsere af sidste uges SE og HØR vil vide, at den inden Cahors stod på sommerhusferie i skønne Blokhus med Vesterhavet lige i baghaven. En tur til Skagen har også været på programmet. Hvortil så kommer alle de andre kortere og længere ferieophold i ind- og udland, som året byder på.Mary og Frederik er ikke - for nu at udtrykke det diplomatisk - underlagt ferielovens almindelige bestemmelser om fem ugers ferie. Og selv når de er på arbejde, vil nogen måske hævde, at det også er en slags ferie. Med lad nu det ligge.Det skal alt sammen være tronfølgerparret vel undt. Og denne sommer har jo det helt særlige ved sig, at den er Frederiks og Marys sidste uden børn. Næste år er den lille, nye tronfølger sandsynligvis med i Cahors.Nu har kongelige jo altid haft det privilegium, at de suverænt selv afgør, hvor stor en arbejdsindsats forældrerollen skal medføre. For nu at sige det ligeud: Frederik og Mary behøver ikke at skifte én eneste ble. Den slags har man folk til i de kredse.Bare se Joachim, som ikke kan finde ud af at gå i cirkus med sine børn, uden at han medbringer hele to barnepiger, hvis noget uforudset skulle indtræffe undervejs.Men der er da al mulig grund til at tro, at Frederik og Mary har større ambitioner med forældrerollen end sædvanligt i kongehuset. Frederik har i flere interview meldt ud, at han vil håndtere faderrollen på helt anden vis, end traditionen byder i kongehuset. Det er nu nok også meget klogt.Omvendt er det småkomisk, når Frederik bliver spurgt, om han agter at tage barselsorlov. For til det spørgsmål er der faktisk kun ét rimeligt svar: Orlov - fra hvad?

Sponsoreret indhold