Nyheder25. februar 2010

Sidney Lee: Køkkenkrise

Hos selvbruner-charmøren skal der kun en enkelt kok til at fordærve maden – se hvem
Sidney Lee er hverken ferm eller hjemvandt i sit køkken
Sidney Lee er hverken ferm eller hjemvandt i sit køkken
 Foto: Thomas Laursen

I aften kan både Sidney Lee-hadere- og elskere glæde sig til at se reality-fænomenet udfordre al sund fornuft, når han slår sig løs i sit køkken i forbindelse med Kanal 5-serien "4 Stjerners Middag".

For selv om mange sikkert regner med, at Sidney Lees koge-kundskaber begrænser sig til at hive foliet af en bakke Herregårdsgryde og knalde den i mikroovnen, vil bandanabanditten i aften forsøge at overbevise de tvivlende om, at han rent faktisk godt kan begå sig i et køkken.

Selvbruner-charmøren har skruet følgende menu sammen:

Forret: Rejecocktail

Hovedret: Lasagne ( Sidneys egen livret - det afslørede han, da han var SE og HØR mand)

Dessert: Chokolademousse

Dertil stribevis af Cult Shakers.

Tvivlende gæster

Sidney Lee skal servere sin 3-retters menu for Stine Kronborg, Anne Lindfjeld og Biker-Jens, som alle tvivler stærkt på reality-fænomenets evner i et køkken - og noget tyder på, at det er med rette:

"Det er meget, meget sjældent, jeg laver mad" og "jeg køber næsten aldrig ind" er bare nogle af de sætninger, der kommer ud af Sidneys mund få timer før gæsterne ankommer.

Se hvor galt det ender i aften klokken 19.00 på Kanal 5.






Sponsoreret indhold