Sidney Lee: Føler sig forfulgt

Sidney med sin ekskæreste Winnie inden glaskasteri og tilsvininger

Sidney med sin ekskæreste Winnie inden glaskasteri og tilsvininger

Foto: All Over

Bandana-kongen Sidney Lee mødte i går op i Restaurant Grøften til den traditionsrige åbning af Tivoli i København.

Winnie Lock Dall lå ikke ude i busken og lurede på sin ekskæreste, men det kunne hun sagtens have gjort.

I hvert fald ifølge Sidney, som mener, hun jagter ham rundt overalt.

Læs også: Sidney Lee: Sådan har du aldrig set ham før

- Hun stalker mig rundt i byen, siger Sidney, som nu også har skiftet telefonnummer, fordi han følte, Winnie kimede ham ned.

Den besatte opførsel kulminerede med, at hun kylede en drink i hovedet på ham en aften på natklubben Karel.

- Hun smed en drink i hovedet på mig, fordi jeg sad sammen med nogle piger. Hun er jaloux, siger Sidney.

Læs også: Sidney Lee er tilbage

Takket være Twitter og Facebook ved Winnie ifølge Sidney altid, hvor han er, og derfor møder hun ofte op for at give ham, eller de piger han er sammen med, en sviner.

- Det er ikke fedt, men man kan ikke rigtig gøre så meget, lyder det fra ungkarlen.

Seoghør.dk har kontaktet Winnie for at konfrontere hende med anklagerne, som hun synes er helt hen i vejret.

- Jeg har blokeret ham på Facebook, så jeg kan ikke se, hvordan jeg så kan forfølge ham. Han opsøger mig. Han er fuld af løgn og lort, og han laver ikke andet end at snakke om mig, lyder det ophidset fra Winnie.


Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close