Nyheder28. juli 2023

Sherlock Holmes Pub er gået konkurs

Den velkendte pub i Smilets By ser ud til at man lade livet og kaste håndklædet i ringen
Sherlock Holmes Pub i Aarhus er gået konkurs. Der er dog stadig et spinkelt håb for fremtiden om, at der på samme adresse stadig kommer til at være en pub.
Sherlock Holmes Pub i Aarhus er gået konkurs. Der er dog stadig et spinkelt håb for fremtiden om, at der på samme adresse stadig kommer til at være en pub.
 Foto: Ritzau Scanpix

Siden 1992 har Sherlock Holmes Pub i Aarhus været et populært samlingssted.

Men sådan kommer det ikke til at fortsætte.

For nu skriver Århus Stiftstidende, at den ellers velkendte pub er gået konkurs.

- Selskabet har erkendt, at de ikke kunne betale det skyldte, og derfor er det forsvarlige at kaste håndklædet i ringen med en konkursbegæring, siger kurator, advokat Jens Weinkouff Højmark til Århus Stiftstidende.

Jens Weinkouff Højmark fortæller dog, at der stadig er et håb for de tørstige og trofaste gæster.

Plan A er nemlig at aktiviteterne kan sælges, så kreditorerne får deres penge tilbage, hvorefter forretningen kan fortsætte som pub.

Det er dog heller ikke fordi regnskabet har set godt ud for Sherlock Holmes Pub.

Ifølge Jyllands-Posten har Sherlock Holmes fra 2018-2022 haft et samlet overskud på omkring 285.000 kroner.

I 2020 lød underskuddet dog på hele 472.250 kroner – et klassisk corona-underskud.

Til Jyllands-Posten lyder det også, at der allerede skulle være fin interesse fra købere – og derfor kan Sherlock Holmes-ånden måske i et eller andet omfang få lov til at fortsætte i fremtiden trods konkursen.

Sponsoreret indhold