Nyheder26. november 2013

Shaka, Øgendahl og Jessen: Nu med hår på

De kendte hopper med på en behåret dille
Shaka Loveless er en af de kendisser, der i år er hoppet med på "Movember"-vognen
Shaka Loveless er en af de kendisser, der i år er hoppet med på "Movember"-vognen
 Foto: Claus Poulsen

Umiddelbart har Shaka Loveless, Mick Øgendahl og Andreas Jessen ikke meget andet til fælles end at være kendte hoveder i Danmark.

Men her i november måned er de alle tre hoppet med på en behåret dille, der får musikeren, komikeren og skuespilleren til at minde bare en lille smule om hinanden.

Skovsnegl, mo, snotgardin, cykelstyr. Kært barn har som bekendt mange navne. Og overskægget har også mange ejermænd for tiden, hvor mænd i alle aldre hopper med på "Movember"-modebølgen.

Se musikeren Allan Olsen uden skæg

Mens Shaka Loveless og Mick Øgendahl er officielle behårede ansigter for velgørenhedskampagnen, har skuespillerbroren Andreas Jessen ladet skægget gro helt på eget initiativ.

Det skulle man umiddelbart tro, gav lidt mere motivation, men Jessen har faktisk allerede grebet skraberen og fjernet skovsneglen, selvom november måned endnu ikke er slut.

Derimod er både Loveless og Øgendahl stadig ombord på hårvognen, og især stand-up-komikeren bærer rundt på en imponerende hårvækst på overlæben.

Se hvem af de tre behårede gutter, der er single med stort S

Sponsoreret indhold