SEXET, SAFTIG OG SAND

Ikke engang Kennedy-familiens talløse tragedier kan konkurrere med Grimaldierne, når det handler om bryllupper, skilsmisser og en endeløs række af skandaler. Ugebladsredaktører i hele verden har i årtier elsket den familie, for uanset hvad man mener om Monaco-familien: Kedelig er den ikke! I en anmeldelse af forfatteren John Glatts bog "Et fyrsteligt liv" skrev det amerikanske ugeblad: "Hvordan siger man saftig på fransk?" Selv om jeg i sagens natur er tilhænger af, at saftige privathistorier om kendte mennesker skal læses i SE og HØR, så var jeg ikke i tvivl, da jeg blev præsenteret for bogen. Læserne skal have det hele. Og så købte vi de danske rettigheder. Her var jo 44 års SE og HØR om Monaco-familien i koncentreret form på én gang. Alle de lykkelige begivenheder. Alle tragedierne. Og alle skandalerne. Vi kunne ikke have gjort det bedre selv. I næste uges SE og HØR følger bogen "Et fyrsteligt liv" gratis med. Vælt ned i dit bedste siddeinstrument. Glem verdens øjeblikkelige fortrædeligheder og nyd en gang dokumenteret glamour og glimmer fra det virkelige liv. Reserver allerede nu SE og HØR hos din forhandler, så og tales vi ved i næste uge.