Nyheder 11. september 2009

"Sex and the City": Tilbage til 80'erne

Der er gået puddelhundehår og pink i den i de smukke skuespilleres kluns
Sådan ser de ellers så modebevidste stjerner ud i den kommende film
Sådan ser de ellers så modebevidste stjerner ud i den kommende film
Foto: All Over

Sarah Jessica Parker, Kristin Davis og Kim Catrall, bedre kendt som Carrie, Charlotte og Samantha i "Sex and the City", er her blevet fanget i meget utrendy antræk i de ellers så trendy gader i New York.

Charlotte ser ud, som man forventer i det yndige og tøsede tennissæt, mens både Carrie og Samantha har været rystet igennem 80'er-møllen og er kommet ud på den meget farverige side.

Lækre Kim Catrall viser sine fantastiske stænger i netbukserne, kun hun kan bære, og med walkman i siden. Den sexede og smarte Sarah Jessica viser, hvordan Carrie virkelig ville være i 80'erne med mange lag og strutskørt i ren Madonna-stil.

Carrie og Mr. Big gifter sig

Optagelserne af "Sex and the City 2" er i fuld gang i New York. Der har været store problemer med fans, der konstant har forsøgt at komme tæt på skuespillerne, og man har været nødt til at indsætte ekstra sikkerhedsfolk på settet.

Indtil videre lyder meldinger, at filmen kommer i biffen den 28. maj 2010. Der er ikke sluppet meget ud om plottet endnu, men efter disse billeder at dømme kommer der et flashback til de glade 80'er-dage. Rygterne vil også vide, at en del af handlingen kommer til at foregå i Paris, hvor Carrie og mr. Big vil gifte sig.

Se et galleri fra optagelserne til "Sex and the city 2" her (kigind.com)

Sponsoreret indhold