Nyheder9. april 2022

Seksuelt forhold: Norsk minister træder tilbage

Odd Roger Enoksen går af som minister, da det er blevet kendt, at han havde affære til meget ung kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220409-100629-l-1600x1066we.jpg
 Ritzau Scanpix

Norges forsvarsminister, Odd Roger Enoksen, har lørdag meddelt, at han træder tilbage, efter at han har beklaget et seksuelt forhold til en ung kvinde. Det skriver han i en mail til det norske nyhedsbureau NTB.

– Jeg vil beklage over for dem, som jeg har såret. Jeg har foretaget flere dårlige valg og vurderinger, og jeg vil give en uforbeholden undskyldning for at mine handlinger har gjort livet vanskeligere for andre, siger Enoksen og tilføjer:

– Jeg har i dag meddelt min partileder, Trygve Slagsvold Vedum fra Senterpartiet, og statsminister Jonas Gahr Støre, at jeg ønsker at fratræde som forsvarsminister.

Dagbladet VG skriver, at "Hun var 18. Han var 50. Han var statsråd og tidligere partileder. Hun var politisk engageret skoleelev. Forsvarsminister Odd Roger Enoksen beklager forholdet, men han afviser, at han misbrugte sin position.

Støre har accepteret afskedsbegæringen fra sin forsvarsminister.

– Odd Roger Enoksen har i dag informeret mig om, at han ønsker at trække sig som forsvarsminister. Det er en afgørelse, som jeg har accepteret og som jeg finder rigtig, siger Støre.

Vedum siger i lighed med Støre, at det som er kommet frem om Enoksen, ikke er foreneligt med tilliden man må have som medlem af regeringen.

– Det var en nødvendig og helt rigtig vurdering af Enoksen at indgive sin afskedsbegæring som forsvarsminister, siger Vedum.

Enoksen siger, at han ikke burde have haft forholde til den unge kvinde, som han først mødte ved en social sammenkomst i Nordnorge i 2005, og senere mødte igen, da hun var på en skoletur til Stortinget. Enoksen er i dag 67 år. Han var 50 år i 2005.

– Der var ikke tale om en situation, hvor jeg var i en magtposition i forhold til hende, siger Enoksen til VG.

Kvinden siger derimod, at forholdet har præget hendes liv i 15 år, og at hun har følt skam, skyldfølelse og frygt for ikke at blive troet.

– Jeg har båret på dette i så mange år og skammet mig i den grad. Det er ikke rigtigt, at jeg skal bære på det, når han brugte sin magt og sin positions til at få det, som han ville. Det skulle han ikke have gjort, og jeg ønsker, at han påtager sig skylden, siger hun.

Enoksen var leder af Senterpartiet fra 1999 til 2003. Han har tidligere haft flere ministerposter.

Sponsoreret indhold