Nyheder17. februar 2022

To sejlere forsvundet: Eftersøgningen indstillet

To mænd ankom onsdag aften ikke til havn i Havnsø som aftalt. Eftersøgning besværliggøres af voldsomt vejr
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Politi og beredskab har torsdag morgen indstillet eftersøgningen efter to mænd, der onsdag aften blev meldt savnet i forbindelse med en sejltur fra Røsnæs til Havnsø ud for Nordvestsjælland.

Det oplyser vagtchef Jesper Mortensen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.42 onsdag aften, efter at de to mænd på henholdsvis 55 og 48 år ikke ankom til havnen i Havnsø til aftalt tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/havnsoe.jpeg

Der er blevet eftersøgt intensivt efter de to mænd indtil klokken 05.00 torsdag morgen.
Foto: Presse-fotos.dk

Indledningsvist lød det fra politiet, at mændene, der er i familie med hinanden, var sejlet ud fra Reersø, men der er retteligt tale om Røsnæs.

Natten igennem har politiet søgt i området med en helikopter, men uden held. Forsvarets søredningstjeneste (JRCC) har også deltaget i eftersøgningen.

- Vi har søgt hele natten frem til klokken 05, hvor eftersøgningen blev indstillet. Vi har søgt meget bredt, men har ikke fundet nogen endnu, siger Jesper Mortensen.

Han fortæller, at der torsdag morgen vil blive taget stilling til, om eftersøgningen skal genoptages.

Eftersøgningsarbejdet er i nat blevet besværliggjort af voldsomt vejr i området.

Natten til torsdag havde Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel ude om risiko for stormende kuling med vindstød af stormstyrke for den sydlige tredjedel af landet. Det inkluderede farvandet ud for Nordvestsjælland.

Ifølge Jesper Mortensen er det for tidligt at sige noget om, hvad der kan være sket med de to mænd.

- De kan have haft motorstop, båden kan være kæntret og så videre, sagde vagtchefen omkring klokken 00.50 natten til torsdag.

Havnsø ligger godt 20 kilometer nordøst for Kalundborg.

Sponsoreret indhold