Nyheder31. maj 2017

Seebach: Barslen er forbi

Efter fem måneder med bleskift og familieidyl er Rasmus Seebach nu atter klar til at indtage scenen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170424_wen_-_anders_32_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

I begyndelsen af januar blev Rasmus Seebach far for første gang, da hans kæreste Julie Teglhus fødte sønnen Holger. Siden da har Rasmus nydt titlen som far og har hygget sig i familiens skød med kys og kram og masser af bleskift. Men nu er det atter tid til at trække i arbejdshandskerne. Det skriver den populære sanger på Instagram.

- Kære venner! Vi knokler helt vildt med de allersidste forberedelser til min sommertour. Første koncert er på lørdag til Vejen Open Air, og jeg glæder mig mega meget til at komme ud og spille for jer alle sammen igen!!! Håber vi ses, knus Ralle.

Sådan lyder meldingen fra Rasmus til sine mange fans. Og selvom det kunne være fristende at tage familien med på turne, så bliver de to formentlig i villaen på Frederiksberg.

– Jeg tror ikke, I skal med hele vejen rundt, sagde Rasmus Seebach til kæresten Julie, da SE og HØR mødte parret i biografen på vej ind for at se dokumentaren om komikeren Anders Matthesen for en måneds tid siden.

– Nej, det bliver lidt for hårdt, lød svaret fra kæresten.

– Men jeg håber, I kommer med ud og ser en enkelt eller to af koncerterne, sagde Rasmus Seebach dengang.

Vi har samlet et galleri med billeder fra Rasmus Seebachs liv.

Rasmus Seebach - billeder fra hans liv

35-årige Rasmus Seebach mødte sin kæreste for tre et halvt år siden. Efter de flere gange var rendt på hinanden forskellige steder i byen tog Rasmus Seebach mod til sig og skrev til hende på Facebook. Og det blev heldigvis godt modtaget. De gik en tur sammen på Frederiksberg, det udviklede sig til en middag og i dag kan de sammen nyde, at to er blevet til tre.

Rasmus har da også udtalt, at han aldrig har følt sig så lykkelig før. Så mon ikke det bliver ekstra hårdt at forlade familien for at drage på turne denne gang?

Vi ønsker i hvert fald Rasmus og hans skønne familie god sommer og glæder os til at synge med på hans mange hits hele sommeren.

Sponsoreret indhold