Nyheder8. oktober 2021

Se videoerne: Strandede pukkelhvaler reddes i vild aktion

På 48 timer måtte et redningshold i to omgange komme pukkelhvaler til undsætning

Det kunne være gået helt galt for to pukkelhvaler, som på ganske usædvanlig vis var strandet langs kysten i Argentina ved Buenos Aires.

World Marine Foundation blev varslet om de strandede hvaler, og besluttede sig for at komme dem til undsætning.

På 48 timer lykkedes det redningsholdet at redde dem begge.

"Den første, der gik på grund søndag (på stranden ved byen Nueva Atlantis, red.), var en ung hunpukkelhval, 9,8 meter lang og cirka 8 tons i vægt."

"Den anden var en han af samme art og 8,5 meter lang og cirka 7 tons og dukkede op mandag aften i La Lucila del Mar," skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tamanodelaballena.jpeg
 Foto: FUNDACION MUNDO MARINO

(Foto: FUNDACION MUNDO MARINO)

I begge tilfælde var det borgere, som bor ud til kysten, der slog alarm om de strandede hvaler.

Og redningsaktionen var en tung affære, som krævede, at i alt 30 personer blev involveret for at hjælpe de store dyr.

Det var alt fra lokale borgere, brandfolk og livreddere, der deltog i aktionen.

"Ved ankomsten ved det første dyr blev en primær støtteindsats straks foretaget, herunder blev dens position sikret, så den kunne trække vejret og holde sine brystfinner under vandet for at stabilisere dets kropstemperatur så meget som muligt", lyder det fra organisationen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/enaguaconballena.jpeg
 Foto: FUNDACION MUNDO MARINO

(Foto: FUNDACION MUNDO MARINO)

Kunne ikke få vejret

Men selvom de var mange om opgaven, var det stadig en vanskelig procedure med flere udfordringer - især ved den første redningsaktion.

På et tidspunkt blev bølgerne så kraftige, at hvalens åndehul kom under vandet, så den ikke kunne trække vejret. Holdet måtte derfor handle hurtigt for at sørge for frie luftveje til hvalen.

For at få hvalerne tilbage til Atlanterhavet blev der møvet store kabler under deres tonstunge kroppe. Kablerne var sat fast til en kran, der kunne løfte hvalerne fri af den sandede havbund.

Da det blev nat, blev den anden hval opdaget. Den var heldigvis i "god sundhedstilstand", og da daggry kom, kom redningsholdet også den hval til undsætning med samme metode.

Takket være den fælles indsats, kom begge hvaler tilbage til det sted, hvor de hører hjemme: Det store hav.

https://imgix.seoghoer.dk/rescatemartes4octubre.jpeg
 Foto: FUNDACION MUNDO MARINO

(Foto: FUNDACION MUNDO MARINO)

Sponsoreret indhold