Se videoen: Fly måtte nødlande på grund af slange i kabinen

En flypilot måtte tage en hurtig beslutning, da det pludselig viste sig, at en slange var løs i kabinen, hvor passagererne sad.
Det dramatiske optrin skete torsdag i sidste uge, da et indenrigsfly fra AirAsia skulle flyve fra Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, til Tawau på øen Borneo.
Ifølge Channel NewsAsia besluttede flyets kaptajn sig for at nødlande flyet i Kuching, der ligger nærmest Kuala Lumpur.
Et klip fra TikTok viser, hvordan man kan ane en slange, der kravler rundt oppe i bagageboksene over sædet.
- Dette er en meget sjælden hændelse, som kan ske på alle fly fra tid til anden, forklarer AirAsias sikkerhedschef Liong Tien Ling i en email til Channel NewsAsia.
- Flyets kaptajn foretog den korrekte beslutning, lyder det yderligere fra Ling.
Du kan se slangen i videoen herunder:
@edal8808 Kelihatan seekor ular dalam pesawat dlm penerbangan dari KL ke Tawau. Pesawat terpaksa emergency landing di AirPort Kuching #fyp ♬ Suspense Music - Sound Collective