Se traileren til Hella Joofs nye film

Kurt Ravn og Birthe Neumann spiller et ældre ægtepar i Hella Joofs nye film.

Kurt Ravn og Birthe Neumann spiller et ældre ægtepar i Hella Joofs nye film.

Foto: Rolf Konow

25. december får Hella Joofs nye film "Happy Ending" premiere, og at dømme ud fra traileren, så får danske biografgængere endnu en gang noget at grine af. 

I filmen glæder Helle sig vanvittigt meget til, at hendes arbejdsnarkoman af en mand, Peter, endelig går på pension, så de kan tage hul på seniorlivets lyksaligheder sammen.

Men da han kommer hjem fra sin sidste arbejdsdag med den store overraskelse, at han nu skal til at være vinimportør, og at han har investeret hele deres fælles opsparing i et østrigsk vinhus, tager livet en overraskende ny drejning.

Helle og Peter går fra hinanden, og de begiver sig hver især ud på en hæsblæsende opdagelsesrejse med nye muligheder, problemer og drømme.

Men kan man starte forfra efter 50 års ægteskab? Og kan man i det hele taget undvære hinanden? "Happy Ending" er en sjov og fræk fortælling om at turde starte forfra, selv når alt synes forbi.

Se traileren herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Hella Joof har tidligere stået bag film som "All Inclusive", "Oh! Happy Day" og "En kort en lang". 

"Happy Ending" har premiere i de danske biografer 1. juledag. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close