SE og HØR MANDEN
Det er henvendelser, der er gode at blive kloge af. Og bladet i denne uge er et godt eksempel på, at vi faktisk lytter. Omsider har vi nemlig bøjet os. Bøjet os for et massivt krav fra (først og fremmest) vores kvindelige læsere, der igen og igen har efterlyst et mandligt modstykke til SE og HØR-pigen. Vi har ellers ikke været så nemme at overtale. Redaktionen (der i sandhedens interesse har et slående overtal af hankønsvæsener) har holdt fast i, at mænd holder af at se på nøgne kvinder - mens kvinderne ikke gider kigge på flotte mænd, de finder den slags plat ? Jeg er så (af kvinder) blevet hvisket i øret, at den nok ikke holder helt. Flotte mænd har ? må jeg forstå ? også deres publikum. Summa summarum: Vores kvindelige læsere har fået deres vilje (samt noget at kigge på). SE og HØR-manden er fra og med dette nummer en realitet. Og så til almindelig beroligelse: SE og HØR-pigen forsvinder ikke. Naturligvis ikke. Man skulle da være idiot, hvis man ændrede på en stolt tradition i dansk presse. Nej, det nye er blot, at vi fra nu af har lidt godt til begge køn. Så derfor: Tag nu godt imod ham, SE og HØR-manden.