Nyheder30. maj 2011

SE og HØR frikendt i Fønsby-sag

Chefredaktør Kim Henningsen er blevet pure frifundet for at have krænket bordelmutteren ved at bringe 12 afklædte kalenderbilleder af hende
Anni Fønsby og gemalen hilste smilende på SE og HØRs chefredaktør, få måneder efter ugebladet havde bragt hendes frække billeder
Anni Fønsby og gemalen hilste smilende på SE og HØRs chefredaktør, få måneder efter ugebladet havde bragt hendes frække billeder
 Foto: All Over

Københavns Byret slår i en usædvanlig klar dom fast, at der ikke er sket en krænkelse, og at Kim Henningsen derfor ikke skal straffes. Et afgørende argument i dommen er, at Anni Fønsby selv havde planer om at udgive billederne i en kalender.

Anni Fønsby havde krævet 600.000 kr. i erstatning, og at Kim Henningsen skulle idømmes en ubetinget fængselsstraf.

SE og HØR dømmes dog til at betale Anni Fønsby et modelhonorar på 1000 kr. pr. billede og en erstatning på 100.000 kr. for et muligt tab, idet Anni Fønsby efterfølgende opgav at udgive kalenderen.

Læs også: Anni Fønsby tiltalt i ny sag
Chefredaktør Kim Henningsen er meget tilfreds med afgørelsen.

- Det er vigtigt at få fastslået, at SE og HØR ikke har krænket Anni Fønsby. Det ville også være mærkeligt andet, når hun selv gik med planer om at udgive billederne. Erstatningen på de 100.000 kr. er til at leve med, selv om det var nogle meget amatøragtige udregninger, Anni Fønsbys advokat fremlagde i retten, siger Kim Henningsen.

Anni Fønsby ser rettens afgørelse som en sejr til hende.

- Jeg kan ikke huske, at andre har fået så højt et beløb, siger Anni Fønsby, som oprindeligt krævede 600.000 kroner om de 100.000 kroner, hun blev tilkendt i erstatning, til ekstrabladet.dk.

Læs også: Nu risikerer Anni Fønsby 3 år i spjældet

Sponsoreret indhold