Nyheder25. marts 2014

Se klippet: Kæmpe drama i Mikkel Behas rejse-program

Sønnerne støder på forladt og mystisk skib i 'Kurs mod fjerne kyster’
Af af
Mikkel Behas sønner støder ind i et uhyggeligt skib midt ude på det åbne hav i aftenens afsnit af 'Kurs mod fjerne kyster'
Mikkel Behas sønner støder ind i et uhyggeligt skib midt ude på det åbne hav i aftenens afsnit af 'Kurs mod fjerne kyster'
 Foto: TV2




I aften er der dømt drama i Mikkel Beha Erichens rejseprogram, 'Kurs mod fjerne kyster', der sendes kl. 20.00 på TV2. Den garvede globetrotter og tv-vært har taget afsked med sine sønner, som fortsætter jordomrejsen, mens tv-værten må rejse tilbage til Danmark for at passe sit job på Go' Morgen Danmark.

Og der er god grund til at Mikkel er bekymret for sine to sønner, Emil og Theis, for drengene er ikke nået langt, før de møder et uhyggeligt skibsvrag midt ude på det åbne hav. Er der skibbrudne ombord?

Se det uhyggelige klip her.



Den lange jordrejse, som sønnerne stævner ud på, slutter på Costa Ricas vidunderlige Stillehavskyst - og globetrotteren Mikkel Beha Erichsen fulgte selv med på rejsen i første afsnit af 'Kurs mod fjerne kyster', der blev sendt i sidste uge. I aften siger han så farvel til sønnerne Emil på 23 år og Theis på 20 år, som fortsætter jordomrejsen med en flok venner.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f77530f528be42069e7ad8846b1493a1.jpg



Mikkel sammen med sønnerne Emil (23 år), Theis (20 år), Alfred (14 år) og Mikkels hustru Marian (Foto: TV2)


'Kurs mod fjerne kyster' vil i otte afsnit give seerne en fantastisk fortælling om sejlads, palmestrande og eksotiske folkeslag.

Programmet vil også give et unikt indblik i Mikkels tilværelse og hans kærlighed til livet til søs, som han nærmest fik ind med modermælken som barn. Mikkel Behas far er nemlig den store globetrotter Troels Kløvedal, som sejlede jorden rundt med Nordkaperen.


Sponsoreret indhold