Seebach, Paprika og Nik & Jay: Se kendte i ny Chief 1-musikvideo

Thomas S. Laursen,Claus Poulsen/All Over

Vi kender ham som producer, sangskriver og en del af Rockers By Choice – men nu debuterer Chief 1 som solokunstner med singlen ”Livet er et mesterværk”.

Og han har fået en hjælpende hånd med på vejen fra en masse kendte. 

Folk som Paprika Steen, Rasmus Seebach, Nik & Jay, Rasmus Ott (Razz), Dan Rachlin og Chili Klaus kan nemlig opleves i musikvideoen til sangen.

Her ser man blandt andre Seebach åbne køleskabet og Chili Klaus danse. 

Chief 1 skrev med egne ord den nye sang en mørk december, hvor hans liv var ”alt andet end et mesterværk” - og brugte musikken til at komme ud af mørket.   

- Vi skal på tur lige om lidt. Min første nogensinde. Jeg debuterer efter 30 år i gamet. Angstprovokerende, men nødvendigt - og hvor jeg dog glæder mig til denne nye rejse, der ligger foran! Livet ER et mesterværk”, fortæller Chief 1 ifølge en pressemeddelelse.

Soloalbummet ”Slip” udkommer i april. 

Se musikvideoen her: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close