Nyheder30. oktober 2015

Se eller gense deres "Vild med dans"-rejse

Fredag aften sluttede danseeventyret for Patrick og Jenna. Vi har samlet et galleri med billeder fra deres "Vild med dans"-tid

Patrick og Jennas tid i "Vild med dans"

I aften var denne års ”Vild med dans” nået til sit ottende show, og seks par kæmpede denne aften om at imponere dommere og danskere nok til at gå videre.

Men som altid sluttede danseeventyret for ét par fredag aften.

Og denne fredag aften var turen kommet til Patrick og Jenna.

Vi har samlet et galleri fyldt med billeder fra deres tid i ”Vild med dans”. Du kan se galleriet øverst i denne artikel.

Fredag aften bød ellers på masser af ros – og for første gang i denne sæson blev der givet nitaller. Og der blev givet mange nitaller – både Søs & Mads, Stephania & Morten og James & Mie fik nitaller for deres danse på gulvet.

Første par på gulvet var Ena og Thomas, der gennem stort set hele sæsonen har høstet flotte karakterer fra dommerne.

Også denne aften var der ros til danseparret, der imponerede med deres festlige jive, som de dansede til Queens ”Don’t Stop Me Now”. Parret fik 26 point for dansen.

Næste levende billede på dansegulvet var fodboldspilleren John ”Faxe” og hans dansepartner Karina. Parret scorede rene sekstaller for deres quickstep, som de dansede til ”Stir It Up” med Patti LaBelle.

- Det her, tror jeg Søs, var den mest sensuelle dans i hele din ”Vild med dans”-karriere. Jeg blev virkelig fascineret, lød de rosende ord fra Nikolaj Hübbe, inden Anne Laxholm supplerede:

- Du er et forbillede for enhver kvinde over 40, at det her kan lade sig gøre. Flot flot rumba, sagde Anne Laxholm, inden at dommerkvartetten kvitterede med sæsonens første nitaller; i alt høstede parret 33 point.

Også Stephania og Morten, som var næste par på gulvet, fik ros og nitaller for deres dans. I alt kunne de forlade gulvet med hele 33 point for deres quickstep. Aftenens højeste point gik dog til James og Mie, som fik toppoint og ros for deres rumba. De kunne lade sig hylde af alle fire dommere, der alle gav dem ni point – og det er altså rekord i denne sæson.

Sponsoreret indhold