Nyheder19. december 2016

Julekalender: Se de skønne kalendergaver fra Marcus og Martinus

Marcus og Martinus har taget hele Skandinavien med storm - og nu kan du vinde en dejlig gave fra dem her.

Marcus og Martinus er ikke bare to utrolig talentfulde drenge - de er også hårdtarbejdende, velsyngende og meget populære for deres drengede charme blandt pigerne i hele Skandinavien.

I 2012 vandt det norske tvillingepar Melodi Grand Prix Junior i Norge med sangen ”To dråper vann” i en alder af bare ti år.

Siden er det gået stærkt for Marcus og Martinus Gunnarsen. De havde et magisk år i Norge sidste år, hvor de bl.a. lå på VG-lista i 64 uger med en førsteplads som bedste placering med deres album ”Hei”.

På SE og HØR er vi derfor super stolte af at have Marcus og Martinus bag låge nummer 19. I dag kan tre heldige læsere vinde Marcus og Martinus’ kalendergave ved at deltage i konkurrencen i bunden af artiklen.

Marcus og Martinus-magien er fortsat i år med turné, udsolgte koncerter og gennembrud i både Sverige og Danmark – og fanskaren vokser hver dag. Derfor kom det da også som en kæmpe overraskelse for Tivoli, da de to drengede gæstede den københavnske forlystelseshave.

Allerede tidligt om morgenen var et hav af Marcus og Martinus-fans i kø foran haven, som da også hurtigt blev fyldt op. Og da det blev annonceret, at de nu 14-årige drenge skulle spille i Royal Arena den 18. marts, blev billetterne revet væk.

Den 31. oktober kom så tvillingedrengenes bog ”Vores historie”. Ja, det kan virke svært at forstå, hvordan to så unge fyre allerede kan have nok materiale til en bog – men det havde de i den grad. Og nu kan du vinde bogen i kalendergave i dag.

"Hej! Vi hedder Marcus og Martinus Gunnarsen. Vi bor i det nordlige Norge sammen med vores to søstre og vores mor og far. Vi er fjorten år gamle og går i niende klasse, spiller fodbold og kan godt lide at høre musik og være sammen med vores venner. I hverdagene skal vi gå i seng klokken ti, så vi er bare to helt almindelige drenge. Men så er der alligevel noget, der ikke er helt almindeligt. Det kan du læse om her. Det her er vores historie frem til nu."

https://imgix.seoghoer.dk/marcusmartinus_bilde_foto_fredjonny.jpg

I bogen ”Vores historie” følger vi drengene på hele deres rejse, fra de var et par helt små sangglade gutter, over deres deltagelse og sejr i den norske udgave af MGP og frem til den enorme succes, de har i dag. Dette er drengenes egen fortælling – og bogen er smækfyldt med private billeder og koncertoptagelser. Kom med back stage og få helt unikke facts fra drengenes liv.

Marcus og Martinus Gunnarsen er vokset op i en musikinteresseret familie, de elsker at synge, og det betød, at de allerede som 4-5-årige begyndte i et børnekor. Godt fem år senere vandt de MGP junior og skrev kontrakt med Sony Music Entertainment.

Mildest talt en imponerende karriere Marcus og Martinus har haft i en alder af bare 14 år. Og nu kan deres bog ”Vores historie” altså blive din ved at deltage i konkurrencen herunder.

Sponsoreret indhold