Nyheder26. april 2015

SE BILLEDET: Robert fik besøg af gode venner

Robert Hansen fik opmuntring på sygelejet
Af af
Robert Hansen fik besøg af gode venner på Rigshospitalet.
Robert Hansen fik besøg af gode venner på Rigshospitalet.
 Foto: Kaspar Wenstrup



Skuespilleren Robert Hansen er fortsat indlagt på Rigshospitalet efter den seks timer lange operation, han gennemgik i sidste uge på grund af en flænge i hovedpulsåren.

Han troede, at der var tale om en banal halsbetændelse, som gjorde, at han hurtigt ville være tilbage i sin rolle i "Dirty Dancing", men situationen var rent faktisk livstruende, og han har måttet melde fra til alle engagementer i foreløbig tre måneder.

LÆS OGSÅ: - Min søn blev bange for mig

Han har endnu ikke haft kræfter til at tale med pressen om den alvorlige situation og det store indgreb på hospitalet.

Men han har dog løbende på Instagram givet hints om, hvordan har det.

LÆS OGSÅ: - Jeg har det elendigt

Onsdag i denne uge havde han besøg af sin lille søn Herman, men skuespilleren var noget slukøret efter sønnens besøg.

- Sikke en fest her på Riget..:)) Måske skulle jeg lige sprøjte lidt hårlak i øjnene på mig selv for at toppe den ellers så fede stemning.. Sorry mit dårlige humør men min søn har lige været her og han blev sgu lidt bange for sin far...:((( Som iøvrigt heller ikke kan løfte ham op mere..., skrev Robert Hansen på sin Instagram-profil og tilføjede:

- Der må snart komme noget positivt på banen.. Øv jeg har det elendigt, skrev skuespilleren.

LÆS OGSÅ: - Så vild var min hjerteoperation

Og lørdag var der så endelig mere positive indslag på den sygdomsramte skuespillers sygeleje.

Hovedrolleindehaveren i "Dirty Dancing", Silas Holst, og vennen René Dif var på besøg, og det fik humøret op hos Robert Hansen.

- Hvor er det dejligt med besøg fra gode venner..:)) man glemmer helt man har ondt, skriver Robert Hansen på Instagram under et billede hvor en smilende René Dif næsten er hoppet helt op i sygesengen til vennen.

Du kan se billedet med en - trods alt - smilende Robert Hansen - herunder:

Hvor er det dejligt med besøg fra gode venner..:)) man glemmer helt man har ondt @Diffodaps

Et billede slået op af Robert Hansen (@roberthansen0) den 25. Apr 2015 kl. 4:16 PDT

Sponsoreret indhold