Nyheder18. februar 2017

Se billedet: Dansk tv-vært slår sig for at beskytte søn

Mattias Hundebøll gjorde alt for at passe på lille Carl-Egon, da han gled med sønnen i armene.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mattias_hundeboell.jpg
 Foto: All Over Press

Det kolde vintervejr har gjort gader og stræder spejlglatte, og det var nær ved at ende helt galt for tv-værten Mattias Hundebøll.

På Instagram har den 34-årige "Dagens mand"-vært delt et billede af sit lår, der har fået et kæmpe rødt mærke blandt tv-værtens mange tatoveringer.

- Når man styrter på en isglat sti og ikke kan tage fra i faldet, fordi man har sin lille søn i favnen, skriver "Vild med dans"-deltageren under hashtags som "av for helvede" og "frølår".

Mattias Hundebøll blev far for første gang i efteråret 2015, da journalisten Marie Plum fødte parrets lille dreng, Carl-Egon.

- Marie er det sejeste menneske, jeg nogensinde har mødt. Hun forvandlede sig til det vildeste moderdyr på hele savannen, da førstearvingen til min studiegæld, den røde elguitar og DVD-boksen med alle Olsen Banden-filmene skulle leveres, skrev Hundebøll efterfølgende på Instagram.

- Kl. 01.36 var min verden for altid ændret til noget så vildt, overvældende, skræmmende, berusende og smukt, at selv ikke de største floskler og mest gennemtrawlede klicheer kommer i nærheden af at være fyldestgørende for den lykke, stolthed og håbløse forelskelse, der gennemstrømmer min krop lige nu, lød det fra den dengang nybagte far.

Mattias Hundebøll er i øjeblikket vært på datingprogrammet "Dagens mand", der sendes på TV3.

Se billedet her:

Sponsoreret indhold