Se billederne: Så voldsom var Sigurd Barretts ulykke

Den populære børnevært måtte skæres fri

Den populære børnevært måtte skæres fri

Foto: Martin Høien og LLN Press



Det kunne være endt helt galt, da den populære børnevært Sigurd Barrett søndag var involveret i en voldsom soloulykke.

På vej til et arrangement i Skovlund Ansager Hallen mistede han kontrollen over sin sorte Mercedes, som skred i grøften. Både politi, brandfolk, ambulancer og lægebil ankom til ulykkesstedet, hvor Sigurd Barrett og hans passager måtte skæres fri, før de kunne køres til tjek på Kolding Sygehus.

Ifølge Jydske Vestkysten blev Sigurd Barrett tjekket for blandt andet smerter i ryg, nakke og hoved.



Redningsmanskab måtte skære taget af Sigurd Barretts bil (Foto: LLN Press)




Sigurd Barrett var søndag involveret i en voldsom ulykke (Foto: LLN Press)


LÆS OGSÅ: Sigurd Barrett i voldsom ulykke: Måtte skæres fri

Heldigvis slap både børneværten og hans passager uden større skader.

Ulykken betød, at Sigurd Barrett ikke nåede frem til sit planlagte arrangement i Skovlund Ansager Hallen. Her skulle han have været hovednavn ved et dåbsjubilæum i hallen for 480 børn og forældre. Sognepræst Carl Lund gennemførte Sigurd Barretts del af arrangementet, inden han fortalte om trafikuheldet.

LÆS OGSÅ: Sigurd Barrett: Her er min nye kæreste

SE og HØR har uden held forsøgt at få en kommentar fra Sigurd Barrett.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close