Nyheder8 timer siden

Se billederne: Nu ser det sådan her ud på Glastonbury Festivalen

I går sluttede den ikoniske Glastonbury Festival – og det er måske meget godt. For der trænger til en gedigen rengøring på festivalpladsen
Glastonbury Festival
I en tåge af... ja svineri og dét, der er værre forlod de fleste gæster festivalen søndag formiddag.
 Foto: Ritzau Scanpix (Oli Scarff/AFP/ Jaimi Joy/Reuters)

LÆS OGSÅ: Live fra Roskilde Festival 2025: Så vildt er det

Det er ikke kun herhjemme, at årets festivalsæson for alvor er skudt i gang.

Det samme gør sig bestemt også gældende hos vores britiske naboer, hvor en af de mest ikoniske festivaler netop er slut: Glastonbury Festivalen.

Og det er måske meget godt, at de op mod 200.000 festivalgæster er færdige med at bælle lunkne øl og spise tvivlsomt dåsemad – for hele festivalpladsen i det sydlige England trænger i den grad til en kærlig hånd.

Som billederne i galleriet herunder viser, er hele festivalpladsen forvandlet til en regulær skraldespand – og der venter altså de blå skraldemænd en hel del timer med at få græsplænen til at ligne en græsplæne igen.

Billederne stammer endda kun fra selve festivalpladsen. Vi tør derfor slet ikke tænke på, hvordan det ser ud på selve campingområdet, hvor de op mod 200.000 festglade briter (og udlændinge) har brugt de sidste mange dage på at drikke, feste… og rode og svine!

Herhjemme skal vi nok forvente lignende kaosagtige tilstande, når årets Roskilde Festival slutter i weekenden. For allerede nu er de tusindvis af gæster ved at svine Dyrskuepladsen ved Roskilde godt og grundig til.

Glastonbury Festivalen er en af de mest ikoniske i verden og kendt for altid at have en perlerække af de største navne på tapetet. Det var bestemt også tilfældet i år, hvor The 1975, Neil Young, Olivia Rodrigo og Rod Stewart optrådte.

Glastonbury blev etableret tilbage i 1970 med den lokale landmand Michael Eavis som drivkraft.

Dengang var folkrock-duoen Tyrannosaurus Rex hovednavnet.

Du kan se billeder af (det lidt ulækre) Glastonbury herunder:

Se billederne: Nu ser det sådan her ud på Glastonbury Festivalen

Sponsoreret indhold