Nyheder27. september 2014

Se alle billederne: Masser af sus i skørterne

Se billeder fra fredagens Vild med dans
Af af

Se alle billederne: Masser af sus i skørterne


Der var masser af sus i skørterne i fredagens Vild med dans, hvor i alt 11 par gjorde deres allerbedste for at imponere dommerne og danskerne med deres danseevner.

De mange kjoler blev livligt luftet i fire forskellige slags danse; alt fra jive og quickstep til paso og tango. Så der var naturligt nok nervøsitet at spore hos alle par, inden det var deres tur til at vise dansetrin på Vild med dans-gulvet.

For Erik Brandt og partneren Vivi Siggaard sluttede festen fredag aften, da det ikke lykkedes dem at imponere med deres paso.

Og det var et tydeligt skuffet dansepar, der mødte pressen kort tid efter, at de var blevet stemt hjem:

LÆS OGSÅ: Erik Brandt ude af Vild med dans: Jeg var nok lidt stiv

- Jeg er ærgerlig, men sådan er spillet, sagde Erik Brandt, før partneren Vivi Siggaard tilføjede:

- Vi troede, vi havde mere underholdningsværdi.

- Der skal ikke være nogen undskyldning, måske var jeg lidt for stiv i benene, supplerede Erik Brandt, før han afslørede, hvad han nu skal bruge tiden på

Silas Holst og partneren Sara Maria Franch-Mærkedahl fik rosende ord og topkarakterer fra dommerne, hele 23 points, for deres paso, som de dansede til den måske lidt utraditionelle sang 'Syd for Køge'.

Også Johannes Nymark, der sammen med Silas Holst blev fædre for blot en uge siden, fik ros og gode points sammen med sin partner, danseren Claudia Rex. For deres quickstep kunne de således se de fire dommere belønne dem med 12 points, efter at Anne Laxholm havde kaldt parrets dans 'meget, meget flot'.

Aftenens Vild med dans afslørede også et par utraditionelle læringsmetoder fra Thomas Evers Poulsen, der danner par med tidligere sundhedsminister Astrid Krag. For at finde de helt rette paso-trin havde Thomas Evers Poulsen nemlig udstyret sin partner med en femmer mellem ballerne i træningslokalet.

På den måde kunne den erfarne danser spotte, hvis Astrid Krag ikke strammede ballerne nok i træningslokalet. Parret røg som det første par i omdans sidste fredag, men kunne i aften ånde lettet op. Parret gik direkte videre, efter at de havde modtaget 12 points og rosende ord for dommerne for deres paso.

Sponsoreret indhold