Nyheder13. august 2023

Se alle billederne: Konkurstruede AiaSound overvældet over tilslutning

Den københavnske festival AiaSound oplevede det største publikumstal i sin tre år lange levetid

AiaSound 2023: Vildt og vådt

17.000. Det er antallet af gæster, der havde købt billet til årets AiaSound.

LÆS OGSÅ: Efter voldsdom: Robert Hansen fester løs på AiaSound

Den københavnske festival, der kun har tre år på bagen, var lukningstruet sidste år, da man i en ansøgning til kommunen bad om fire millioner kroner, fordi festivalen, der første år hed "ØreSound", med egne ord var "i stor risiko for konkurs".

Det skrev Ekstra Bladet.

I år er det dog andre, positive ord, vi hører fra AiaSounds arrangører.

I en pressemeddelelse meddeler festivalen, at man er overvældet over opbakningen til AiaSound 2023.

– Vi er så taknemmelige og lykkelige.

– Tilmed fortæller mange af vores publikummer også, at de var her sidste år. Det tyder på, at vi har fat i noget rigtigt, og at vores publikum har taget AiaSound til sig. Vi glæder os til at gøre det hele igen næste år, siger direktør for AiaSound, Charlotte Frølich.

Se alle billederne fra festivalen i galleriet herover – og genoplev hele AiaSound i vores liveblog her.

Sponsoreret indhold